Der er mange kendisser, som er vilde med at samle på kunst. I denne artikel kan du læse om seks populære sangere og sangerinder, som har imponerende kunstsamlinger.
Madonna er vild med feministiske værker
Vi har tidligere skrevet om popmusik her på siden, og det er netop popdronningen, som vi lægger ud med i denne artikel. Madonna har en imponerende kunstsamling, og hun er især vild med moderne kunst. Det siges, at popdronningens kunstsamling har en samlet værdi af næsten en milliard kroner. Hun lagde ikke mildt ud. Madonnas første kunsterhvervelse var Les Deux Dicyclettes af Fernand Leger, som hun betalte omkring en million dollars (ca. 7 millioner kroner) for på det tidspunkt.
Det er bestemt ikke det dyreste kunstværk i “Like a Virgin”-sangerindens samling. Hun har et Picasso-maleri med titlen “Buste de Femme a la Frange”, som kostede Madonna 4,7 millioner dollars. Generelt er popdronningen vild med feministiske kunstværker. Hun samler på mange værker af Frida Kahlo, som var kendt for at skubbe grænserne for, hvad kvinder har lov til at gøre.
Sir Elton John har en imponerende fotografisamling
Elton John er kendt for sin kunstsamling med moderne kunst. Elton John ejer flere huse sammen med sin partner David Furnish, og alle er designet omkring kunst. Sir Elton John er ejer af en af de mest anerkendte private fotosamlinger i verdenen, og det siges, at han har mere end 4000 finkunst fotografier. Du kan også starte din egen private fotosamling med mange flotte værker fra fx BGA.dk. Ud over finkunst fotografier har parret også værker af Andy Warhol, Damien Hirst, Philip Taaffe og Keith Haring.
David og Victoria Beckham samler på kærlighedskunst
Det britiske power-par David og Victoria Beckham samler på såvel dyre biler som dyr kunst. Det siges, at The Beckhams har en kunstsamling til en værdi af omkring 300 millioner kroner. Parret har et bestemt tema for deres kunstsamling, og det tema er kærlighed. Blandt andet har Spice Girls sangerinden købt maleriet “For You” af Tracey Emin, som en gave til David Beckham.
Beyoncé vækkede Jay Z’s interesse for kunst
Et andet power-par, som er vilde med kunst, er Beyoncé og Jay Z. Det siges, at Beyoncé var den første i parforholdet, som var vild med at samle på kunst, og det startede en interesse hos ægtemanden. Det amerikanske ægtepar har værker af Andy Warhol, Jean-Michel Basquait, Pablo Picasso, Ed Ruscha, Richard Prince og mange andre anerkendte kunstnere.
Parret er flere gange blevet spottet ved Art Basel Miami, og i 2013 købte de et værk af gadekunstneren Hebru Brantley. Det siges nemlig, at mens Jay Z har en lid til mere anerkendte kunstnere, er Beyoncé vild med at støtte talentfulde stjernehåb på deres vej op.
Chris Martin endte i budkrig mod Charlize Theron
Coldplay-forsangeren Chris Martin er også vild med kunst, og der er en pudsig historie om hans erhvervelse af Banksy-værket “Red Balloon”. Det siges, at Chris Martin var i en såkaldt “budkrig” mod den sydafrikanske skuespillerinde Charlize Theron. I sidste ende blev det Chris Martin, som gik med værket, og det gik til en pris på 650.000 amerikanske dollars.