Var du barn eller ung i 1980’erne, så kan du sikkert tydeligt huske lyden af Sanne Salomonsen, Thomas Helmig, Anne Linnet, Ray Dee Oh, Gnags, Tøsedrengene, TV2 og Danseorkestret. Disse bands har lavet utallige hits, som der er blevet skrålet med på inde på ungdomsværelserne og danset til i ungdomsklubberne, på diskotekerne og til de store festivaler.
Musik gennem hele livet
For mange af os spiller musikken en stor rolle i livet, og de fleste af os lytter til musik hver eneste dag. Når man tænker tilbage på ens barndom eller ungdom i 80’erne, så er den også tæt knyttet til den musik, man lyttede til dengang. Måske lytter du stadig til 80’ermusik i dag. Selvom du nok for længst har smidt dine kassettebånd ud og måske også dine LP’er og CD’er, så kan du stadig finde al musikken fra 80’erne på streamingtjenester som Spotify. Her kan du lave dine egne playlister med 80’er musik. Det er vigtigt at have gode høretelefoner, så du kan få den optimale lyd. Trænger dine høretelefoner til udskiftning, så finder du nye på https://www.teknikdele.dk/ til favorable priser.
Stadig stor fanskare
En del af de danske musikere, som havde deres storhedstid i 80’erne kan man stadig opleve til koncerter rundt omkring i landet. Det gælder fx Anne Linnet, Thomas Helmig og TV2, som stadig turnerer rundt, selvom der har været en del aflysninger det seneste år pga. corona. En popdronning som Anne Linnet, der har lavet hits som Forårsdag og Glor på vinduer er stadig populær årtier efter, at hun udgav disse populære sange. TV2 er også et band, som tiltrækker et stort publikum, der efterhånden kan synge med på alle deres sange. Selvom dansk musik havde sin guldalder i 80’erne, så er der mange trofaste fans, som stadig hænger ved den dag i dag. De lytter stadig til den gamle musik fra 80’erne, de køber den nye musik, som disse kunstnere udgiver, og de møder op til koncerter og festivaler for at lytte og synge med – ofte mest på de gamle, velkendte numre. En musiker som Thomas Helmig har mange kvindelige fans, som har lyttet til hans musik i over 30 år.
Det begyndte i Aarhus
Omkring 1980 kom der mange nye talentfulde navne frem på musikscenen. Mange af dem havde gået på Aarhus Friskole, hvor de fik mulighed for at udfolde sig med støtte fra visionære undervisere. I dokumentaren Aarhus Rocks! på DR TV kan du få et indblik i, hvordan mange af de kendte musikere fra 80’erne udsprang af miljøet på Aarhus Friskole. Kender du ikke så meget til 80’ermusik, fordi du tilhører en yngre generation, så kan vi anbefale, at du går i gang med at lytte til noget af det via din streamingtjeneste.